Perfion
Career
Profile
Key Partner Consultant
- til MW Data datterselskabet Perfion
Perfion udvikler og sælger via internationale partnere unikt produktinformationssoftware. Virksomheden er en mindre organisation i rivende udvikling.
Perfion er en del af MW Gruppen som er Gold Certified Microsoft Partner og en del af det internationale AxPact samarbejde.
Perfion arbejder udelukkende med de nyeste teknologier fra Microsoft, og er først med en helt nyudviklet, unik og epokegørende softwareapplikation med et meget stort vækstpotentiale.
Perfion har på kort tid engageret et internationalt netværk af professionelle og motiverede partnerselskaber til salg og implementering af løsninger baseret på denne teknologi.
For at understøtte den positive udvikling og store interesse for produktet, søger vi nu en erfaren konsulent til kontoret i Aalborg.
Jobbet
Din opgave bliver at støtte og supportere Perfions partnere med implementering og uddannelse. Du kommer derfor til at arbejde efter princippet Train The Trainer, og jævnligt vil dette foregå ude hos kunden.
Du vil i høj grad få kontakt med udenlandske samarbejdspartnere og deres kunder. Det er derfor afgørende, at du er god til at kommunikere, god til at sætte dig i ind i tingene og god til at forstå deres behov for herfra at analysere dig frem til den bedste struktur af data.
Du har teknisk snilde og trives med selv at stå for konfiguration af softwaren, datakonvertering, brugeruddannelse, dokumentation m.m.
Du bliver en nøglespiller i teamet, og skal som sådan tage fuldt ejerskab for dit ansvarsområde, med henblik på at føre de enkelte projekter succesfuldt i mål.
Jobbet indebære ca. 60 rejsedage om året.
Dig
Du har erfaring med konsulentrollen, og har herigennem fået en god grundlæggende viden om CMS eller PLM.
Du kan også komme fra en intern PLM funktion i en virksomhed, og har nu mod på at prøve dig selv af i en konsulentrolle. I så fald skal du have en væsentlig viden om PLM.
Det vigtigste er, at du er i stand til at "tænke bag om systemet" og se strukturen i data. Ligeledes er det vigtigt, at det falder dig naturligt at sige: "Det skal simpelthen kunne lade sig gøre!".
Ud over dansk behersker du engelsk og tysk, da du vil få en del kontakt med udenlandske samarbejdspartnere - Tyskland er det primære marked. Hvis dit tyske er lidt "rustent", vil du blive tilbudt hjælp til at komme tilbage på et forretningsmæssigt niveau.
Du tilbydes
En spændende stilling i en sund og finansielt stærk virksomhed,
som praktiserer frihed under ansvar.
Du vil få stor indflydelse på din egen hverdag, og får mulighed for
at bidrage positivt til Perfions udvikling generelt. Dine kolleger
er blandt de bedste i branchen, og sammen med dem kommer du til at
arbejde med de nyeste teknologier fra Microsoft.
Udvælgelsen foregår i samarbejde med konsulentfirmaet Promando
A/S.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Didde Bernhammer eller Jan Tornfeldt fra Promando på telefon +45 75
54 00 00.
Samtaler vil foregå i Kolding.
Send venligst din ansøgning og dit CV mærket 8669/Partnerkonsulent
via dette link:
http://www.promando.dk/da/se-jobs/vis/ad/11972









